5. september 2017
Fiskaaling ment nýggjan kanningarhátt av strongd hjá laksi

GRANSKING: Seinastu mßna­irnar hevur Fiskaaling roynt seg vi­ einum nřggjum kanningarhßtti Ý sambandi vi­ strongd, sum betri tekur atlit fyri laksinum og er ˇmakaleysari fyri tey, i­ gera kanningarnar. ┌rslitini eru sera gˇ­, tÝ royndirnar vÝsa, at til ber at fßa eins neyv ˙rslit vi­ nřggja kanningarhßttinum, sum tß talan er um blˇ­royndir.

Eins og strongd ßvirkar trivna­in og harvi­ mˇtst°­uf°ri­ hjß okkum menniskjum, er j˙st ta­ sama galdandi fyri laks. Ta­ er eingin loyna, at strongdur laksur ikki mennist lÝka vŠl sum laksur vi­ lÝtlari og ongari strongd, har trivna­urin sjßlvandi er munandi betri. Strongdarst°­i­ hevur ßvirkan ß menningina og harvi­ vakstrarlÝkindini hjß laksinum, sum so aftur ßvirkar ˙rt°kuna hjß alifyrit°kunum.

Mßtingar av strongd hjß laksi ver­a aloftast gj°rdar vi­ at kanna strongdarhormoni­, kortisol, Ý blˇ­royndum, Ý skarni ella av vatninum, sum fiskurin svimur Ý. Hesir kanningarhŠttir hava tˇ ßvÝsar avmarkingar. Eitt n˙ eru blˇ­royndir ein heldur trupul kanningarhßttur. Eisini eru nˇgv stig Ý framlei­sluni, har hv°rki skarn-, blˇ­- ella vatnroyndir eru m°guligar at ˙tvega.


Fyri laksin er ta­ ein stˇr broyting og nˇgv handfaring, tß laksurin fer ˙r tÝ meira varda umhv°rvinum ß landi og vÝ­ari ˙t ß sjˇgv, har avbjˇ­ingarnar eru munandi st°rri. Til d°mis Ý sambandi vi­ aldu, streym og truplu ve­urvi­urskiftini annars. Ta­ er avbjˇ­andi fyri laksin, og tÝ er umrß­andi, at fiskurin ver­ur strongdur minst m°guligt ß­renn og vi­ ˙tseting.


═ samstarvi vi­ Luna hevur Fiskaaling seinastu mßna­irnar ment eina mannagongd til at mßta strongdarhormoni­, kortisol, Ý slipuni, sum er slÝmlagi­ uttan ß skrŠ­uni.
 
- Hetta er roynt ß­ur av °­rum granskarum uttanlands, tˇ at ta­ ikki er komi­ vÝ­ari enn til samanberingar av kortisol Ý slipu- og blˇ­royndum undir kontrollera­um umst°­um, eitt n˙ ß starvsstovum. ═ l°tuni ver­ur rŠttuliga lÝti­ gj°rt Ý F°royum vi­ at mßta strongd hjß laksi. Vit vildu tÝskil fegin kanna, um hetta kundi br˙kast Ý framlei­sluh°pi, sigur ┴sa Jacobsen, granskari ß Fiskaaling, i­ hevur sta­i­ fyri menningini av kanningarhßttinum ß starvsstovuni ß iNOVA.

═ tÝlÝkum f°rum er samstarv vi­ vinnuna sera třdningarmiki­, og sÝ­ani Ý vßr hevur Fiskaaling, vi­ Elini Djurhuus Samuelsen, granskara, ß odda, gj°rt mßtingar av strongdarhormoninum, kortisol, ß smoltst°­ini hjß Luna ß F˙takletti. Kortisol var­ mßta­ bŠ­i Ý slipu og Ý blˇ­i frß stˇrum smolti Ý sambandi vi­ st°ddarskiljing og ˙tkoyring, sum sjßlvandi eru li­ir Ý framlei­sluni, har strongdarßvirkanin er st°rst.


- Vi­vÝkjandi slipu, so er talan um ein nřggjan kanningarhßtt, i­ so at siga ikki er royndur ß­ur. Hv°rki Ý F°royum ella a­rasta­ni Ý framlei­sluh°pi. Vit vˇru tÝ ˇgvuliga spent at sÝggja, hvat fßast kundi burtur ˙r hesum slagi av royndum. ┌rslitini vi­ slipu hava higartil veri­ avbera gˇ­, tÝ tey vÝsa nŠrum somu mynd, sum tß blˇ­royndir ver­a nřttar, sigur Elin Djurhuus Samuelsen, granskari.


Hesar royndir hava sta­fest, at til ber at br˙ka innihaldi­ av kortisol Ý slipuni eins vŠl sum Ý blˇ­royndum til at meta um strongdina hjß tÝ einstaka laksinum. Vi­ hesum nřggja kanningarhßtti er sostatt m°guligt skjˇtt og lŠtt at meta um strongdina hjß fiskinum bŠ­i inni ß smoltst°­ini og ˙ti Ý aliringunum. Harumframt kann hetta br˙kast sum eitt ambo­ at betra um mannagongdir Ý framlei­sluni, so atlit ver­a tikin Ýmˇti ˇney­ugari strongd, sum Ý sÝ­sta enda kann elva til sj˙ku og ˇney­ugt felli.


═ summar vˇr­u somulei­is mßtingar gj°rdar av slipu av laksi Ý alibr˙kinum hjß Marine Harvest vi­ HaldˇrsvÝk. Tann royndin var­ gj°rd fyri at meta um, hvussu sřnist°kan kundi gerast Ý praksis ˙ti vi­ aliringarnar og fyri at kanna, hv°rja ßvirkan doyvingin hevur ß kortisolinnihaldi­ Ý slipuni. ┌rslitini samsvara­u vŠl vi­ ˙rslitini av F˙takletti.


- Hˇast fleiri royndir skulu til, so ivast vit ikki Ý, at mßtingar av slipu kunnu vera eitt vir­ismiki­ ambo­ til mßting av strongd hjß laksi, og sum Ý stˇran mun kann avloysa blˇ­royndirnar, i­ bŠ­i eru truplari og umst°­uligari at gera. Vi­ minni ampa av kanningarhßttinum eru gˇ­ir m°guleikar hjß alifel°gunum at °kja um tÝttleikan av kanningunum og harvi­ neyvari fylgja vi­ Ý heilsust°­uni hjß laksinum ß bŠ­i landi og sjˇgvi. Grundleggjandi er talan um eitt vir­ismiki­ ambo­, bŠ­i tß rŠ­ur um at menna framlei­sluna, eins vŠl og til granskingarverkŠtlanir, siga Elin Djurhuus Samuelsen og ┴sa Jacobsen.


Granskararnir vÝsa ß, at °ll alifel°gini hava vÝst hesum m°guleikanum ßhuga, og fleiri ynski eru Ý alivinnuni um at nřta hendan kanningarhßttin Ý bŠ­i framlei­slu og verkŠtlanum framyvir.