30. desember 2017
Stórur áhugi uttanlands fyri vísindaligum frambroti hjá Fiskaaling

V═SINDA┌RSLIT: Royndirnar hjß Fiskaaling vi­ at kanna rognkelsi fyri l˙saßt uttan at drepa tey fyri at sÝggja innihaldi­ Ý maganum, hevur vakt stˇran ans uttanlands, og skapt ßhuga millum ˙tlendskar granskarar og alifyrit°kur.

TÝ­liga Ý 2017 hildu trÝggir granskarar ß Fiskaaling eina framl°gu ß eini altjˇ­a rß­stevnu um reinsifisk, sum var­ hildin Ý Trˇndheimi Ý Noregi frß 7.-9. februar.

Eftir rß­stevnuna hevur Fiskaaling fingi­ hˇpin av afturmeldingum frß vi­urkendum granskarum, sum vilja vita meira um nřggja, f°royska kanningarhßttin. Millum anna­ eru komnir fyrispurningar frß stˇrum ˙tlendskum akt°rum sum SalMar, Ler°y, Akerblň, Gildeskňl Forskningsstasjon, Aqua Kompetense, NTNU og Stirling University.

Evni­ ß framl°guni hjß Jonhardi Eysturskar­, ┴su Johannesen og Kirstin Eliasen, var, hvussu ta­ kann lata seg gera at mßta l˙saßt hjß rognkelsum uttan at drepa tey, eins og sleppa undan at br˙ka sovnevnda magaskoling, i­ hevur fingi­ hvassar atfinningar, tÝ hetta er Ý strÝ­ vi­ djˇravŠlfer­arlˇgina Ý eitt n˙ Noregi.


Stjˇrin Ý P/F Fiskaaling fegnast um hetta nřggjasta vÝsindaliga frambroti­ hjß felagnum.

- Ein avgj°rd fortreyt fyri at r°kka einum ˙rsliti sum hesum, er ta­ tŠtta og gˇ­a samstarvi­, sum vit ß Fiskaaling hava vi­ f°roysku alifel°gini, sigur Jˇhanna Lava K°tlum.

Vanliga mannagongdin bŠ­i her Ý F°royum og a­rasta­ni hevur veri­, at rognkelsi­ ver­ur dripi­, ß­renn hugt ver­ur Ý magan fyri at fßa sta­fest, um fiskurin hevur eti­ laksal˙s ella ikki.

Javnan
er komi­ fram, at fleiri enn hundra­ lřs eru funnar Ý einum rognkelsismaga. At ney­ugt er at drepa nˇgvar l˙saßtarar fyri at fßa hetta sta­fest, er ikki s°rt ˇheppi­, tÝ ta­ j˙st eru l˙safegin rognkelsi, i­ gera st°rst nyttu, og sum ynskiligt er at seta vi­.

═ Noregi ver­ur eisini magaskol br˙kt fyri at fßa eitt mßt fyri, hvussu virkin rognkelsini eru, og fyri at sleppa undan at drepa tey. Ein slanga ver­ur l°gd ni­ur Ý magasekkin, og vatn sproyta­ ni­ur, og sÝ­ani sogi­ uppaftur. Hetta ver­ur endurtiki­ fleiri fer­ir, ß­renn magainnihaldi­ er fingi­ upp. Sum ß­ur nevnt hevur hendan mannagongdin veri­ fyri hv°ssum atfinningum, har norska matv°rueftirliti­ Ý mars 2016 kom til ta ni­urst°­u, at fiskurin heldur eigur at ver­a dripin.

Fiskaaling hevur ment ein nřggjan kanningarhßtt, har sřni ver­a tikin av sv°lgvŠtuni ľ ella magaflotinum ľ sum sÝ­ani ver­ur dna-kanna­ fyri at fßa sta­fest, um tey kanna­u rognkelsini eru l˙saßtarar ella ikki.

Vi­ nřggja kanningarhßttinum hjß Fiskaaling er m°guleiki at taka nˇgv sřni yvir stutta tÝ­, og tÝskil ber betur til at fßa eitt skjˇtt yvirlit yvir l˙saßt, eins og eina heildarmynd av umst°­unum ß einum ali°ki, samstundis sum l˙saßtufrek rognkelsi ver­a verandi ß lÝvi og framhaldandi kunnu gera stˇra nyttu.

Framl°gan hjß teimum trimum granskarunum ß Fiskaaling undir norsku rß­stevnuni bygdi ß vÝsindagrein teirra Ý altjˇ­a vÝsindstÝ­arritinum, Aquaculture International, sum kom ˙t Ý november 2016.